Lærere
MØD GRUNDLÆGGERNE

Joel De Andrade & Karen Galsgaard
Joel De Andrade og Karen Galsgaard har rødder- og er pionerer i den danske Hip Hop scene. Joel har danset siden 1989 og Karen siden 1998. De vandt den første skandinaviske Battle of The Year - den daværende største titel i Skandinavien.
Deres erfaring spænder fra battles, shows og teater til international dommer og workshops samt etablering af events, community og velgørenheds projekter.
De har været mentor for utallige elever på Hotstepper og i udlandet, hvoraf mange er blevet dansere i verdensklasse bl.a. verdensmester i breaking og dansere for nogle af de mest berømte internationale kunstnere. Joel og Karen er begge blevet nomineret til awards for deres bidrag til den danske dansescene.
Vores lærerstab består af både etablerede dansere i verdensklasse samt de hotteste nye talenter.

Artit Chatthai
Artit er etableret danser og koreograf med international erfaring fra Tyskland til Thailand og tidligere Hotstepper Dance Education graduate. Han har vundet mange konkurrencer bl.a. UDO, Kaufmann Cup, Hip Hop Unite og Hip Hop International DK. Han er director, koreograf og mentor til SB Family og driver en lang række danseprojekter, såsom “The Homegrown Experience”. Artit har også mange industry credits bl.a. med-koreograf til Vi Elsker 90'erne Tour, koreograferet danseteater stykket We Are SB og har bl.a danset for Fazli, TopGunn, OMEE mfl.

Cassandra Andersen a.k.a. Cass
Cass er alsidig danser & koreograf med passion for Hip Hop. Hun er aktiv på den københavnske battlescene og kendt for sin dynamisk freestyle inden for Hip Hop. Udover en danseuddannelse har Cass international erfaring fra bl.a. London, Malmø & Paris. Hun har industry erfaring med både musikvideoer og liveoptræden ved koncerter, awards og opening acts. Cass har credits som opvarmning for GIMS, showcases for Red Bull og Mahal Kita, deltagelse i The Showoff crew konkurrence samt diverse studio showcases.

Catatau
Er en Hip Hop pioner som har danset siden midt 90'erne, og er medstifter af det legendariske Tsunami All Stars crew, der havde stor global indflydelse på breaking scenen. Han har også en baggrund i Capoeira og er en aktiv graffitikunstner og DJ. Catatau har over 20 års undervisningserfaring og har rejst verden over for at afholde klasser og workshops, hvor han har været mentor for den nye generation i både i Brasilien og resten af verden.
Catatau har battlet og arbejdet med dans i Sydamerika, Asien, Europa og Nordafrika. Han har deltaget ved ikoniske battles og vundet Battle Of The Year Brazil, 3. plads ved international R16 i Korea, deltaget ved international Battle Of The Year i Europa og været dommer i Brasilien, Europa og Asien ved mange af de største battles. Catatau har også en succesfuld industry karriere med erfaring der spænder fra at danse for Hip Hop legender som Grandmaster Flash og TV optræden bl.a. for MTV, til teaterturnéer med danselegender, musikvideoer, film og arbejde med globale brands som Coca Cola og Redbull.

Christian Mogensen
Chris er passioneret Hip Hop danser med stærk foundation der efter længere udlandsophold er vendt tilbage til KBH. Han har fordybet sig i sin selvudvikling med tilsammen 4 år på danseuddannelser i DK & Sverige bl.a. Hotstepper Dance Education og har modtaget undervisning i flere stilarter fra førende danske & internationale dansere. Udover rig undervisningserfaring med timer på diverse skoler i DK har Chris også undervist på Hotstepper Dance Education. Han har stor passion for freestyle & kulturen og deltager i battles omkring i Europa samt er aktiv i undergrundsscenen i DK hvor han er med til at arrangere battles og sessions.

Daniel Bendtsen
Daniel er passioneret multikunstner der arbejder professionelt indenfor dans, musik, teater & cirkus. Som danser har han erfaring & træning indenfor flere stilarter. Han startede først med Latin stilarter som Salsa & Bachata hvor han også afvikler events. Derefter opbyggede Daniel sine færdigheder indenfor Hip Hip-, Commercial- & Undergrunds stilarter og fuldførte også Hotstepper Dance Education. Gennem flere år har han været aktiv i-, bygget bro mellem- & fusioneret stilarter fra de forskellige dansemiljøer.
Daniel er eftertragtet i branchen og har arbejdet for event bureauer verden over med bred international erfaring i mere end 10+ lande fra Schweiz til Saudi Arabien & Frankrig til Filippinerne. Han har credits som Cirque Du Soleil, Volkswagen, Red Barnet, Danmark Har Talent, Carmen Curls, VM i Håndbold, TV2’s Knæk Cancer Show m.fl.

Daniel Rojas a.k.a. Blaze
Er opvokset med breaking i blodet med flere succesfulde breakere i familien. Han er selv dobbelt DM mester i Breaking og har repræsenteret DK i kvalificeringer for breaking i OL regi. Daniel har trænet med- og konkurreret mod nogle af de bedste breakere i verden, og har opnået top placeringer bl.a. vinder af Respect Culture series og Battle Flag vol 16 i Japan. Et højdepunkt var at vinde over den olympiske breaking mester i crew battle. Efter at have afsluttet Hotstepper Dance Education tilbragte han et år i Japan med intensiv træning og battle deltagelse. Han repræsenterer både danske og japanske crews bl.a. Jamillz, Now Or Never samt Familia Loca Crew.

Datif
Er professionel danser fra Zanzibar, Tanzania, som har speciale i Afro Beat og Amapiano samt andre afrikanske dansestilarter. Datif elsker at inspirere andre ved at dele sin energi og passion for dans og man mærker ånden i afrikansk dans og kultur. I DK fortsætter han med at undervise, optræde og koreografere, og er en del af UNLOCKED crew som han sammen med har medvirket i workshops og optræden ved prominente events i København bl.a. Distortion. Datif har også arbejdet med den nigerianske artist 1da Banton og den sydafrikanske artist Costa Titch samt vundet Culture Clash Battle på Roskilde Festival.

Dennisha Mendoza
Er en stærk alsidig danser og koreograf som har modtaget træning på Hotstepper bl.a. aftenskolen, workshops og Hotstepper uddannelsen. Dennisha har været one-to-watch og modtog award for hendes præstationer på Hotstepper danseuddannelsen. Hendes erfaring rækker fra musikvideo, koncerter & shows til danseteater, battles & undervisning.
Dennisha har musikvideo credits som Medina, Outlandish, Karen Mukupa, Blak, Brian Timothy, Ailin - Araba 3.0 samt andre credits som optræden til Redbull Dance Your Style, Distortion ALORS on Danse, Trinity Cph, Diamond Platnumz koncert og hun har koreograferet til Hotstepper Dance Education afgangsshow.

Gavin Aquino
Gavin har danset siden en ung alder indenfor stilarter som breaking og hip hop. Han har fuldført Hotstepper Dance Education, deltaget ved flere workshops og er nu også aktiv i den danske danse battle scene.
Gavin er medlem af dansegruppen BEYOND BORDERS som findes i både Sverige og Danmark. Han er director for det danske hold, men tager også til Sverige for at undervise og dele sine erfaring. Gruppen har fokus på det koreanske pop kultur og genrene K-Pop, K-hiphop og K-RnB, som de optræder med og konkurrerer med i Sverige. På Hotstepper Dance Education har han været medkoreograf på en piece.

Giorgos Argyrou
Er en international stærk & alsidig danser fra Cypern med base i KBH. Han har deltaget i dance camps, intensives & workshops hvor han har lært fra anerkendte koreografer samt modtaget professionel træning i DK & Cypern. Med credits som bl.a. Suspekt, Kedde, Selma Milt, Evangelia, Tus, Porsche, EuroBasket & Benefit Cosmetics rækker Giorgos erfaring fra musikvideoer, festivaler & turneer med danske & græske artister til optræden i Europa for fodbold & basketball arenaer, luksus mærker, firma events, internationale konkurrencer m.fl.

Isabel Lippert
Har været aktiv og haft succes i dansebranchen siden en ung alder med erfaring, der rækker fra modeshows, til musikvideoer, til at danse for Dronning Margrethe. Hun har artist credits som Topgunn, Jimilian, Kesi, Outlandish, Gio, David Jay, Medina m.fl. Derudover har hun optrådt i DR Koncerthuset, til festivaler, Distortion, CPH Fashion Week samt i tv som Zulu Awards, P3 Guld og X-Factor.
Isabel har flere gange været i udlandet for at træne blandt de bedste, og har boet samlet 10 måneder i Los Angeles, hvor hun har dygtiggjort sig og fået en masse inspiration med hjem. Derudover har hun konkurreret og vundet mange titler til både Danmarks-, Europa- & verdensmesterskaberne, Hiphop International, Hip Hop Unite samt UDO.

Joel De Andrade
Profil kommer snart.

Keiran Araza
Er en stærk, alsidig danser som er aktiv i både undergrunden og dansebranchen og er med i Diversity Skankaz Crew. Han er med i musikvideo for Mund De Carlo, RH, Christopher, Jokeren og Szhirley - danset for afrobeat kunstnerne Tekno og Felicia Baby samt optrådt til events som Copenhagen Pride, Nordic Break League og Dancehall Madness. Med Christopher har han også bl.a. danset til Guldtuben, TV2 og De Største Øjeblikke, TV2 Zulu. Under hans tid ved Hotstepper uddannelsen begyndte Keiran at være aktiv i battles og er bl.a. vinder af RUST Battle, semifinalist til Xmas Jam 2017 og 2019 samt top 8 til CPH CLASH Battle for Culture vol. 1.

Kyle Benjamin
Kyle er karismatisk danser med unik stil og grundig træning i flere stilarter. Han har kontinuerlig fokus på sin udvikling & nye udfordringer hvor han gennem årene har lært fra førende danske & internationale lærere & koreografer til timer, workshops og i sin tid på Hotstepper Dance Education. Kyle har danseerfaring i DK, Sverige & Færøerne der spænder fra egne hold, workshops & sceneoptræden til festivaller, flashmob & battles. Han har undervist på flere skoler inklusiv Hotstepper samt afholdt workshops i Malmø & KBH, bl.a. til Copenhagen Sprint Festival. Kyle har optrådt for Redbull og til Malmø Festival, Malmø Live, Alors On Danse til Distortion, Dansiekspementid showcase på Færøerne m.fl. Han har vundet The show Off konkurrencen i Sverige hvor han også var medkoreograf, og han har været aktiv i freestyle battles i DK & Sverige - bl.a. Refuse To Lose i Sverige, GAME & Fusepoint all styles battles i KBH.

Lisa Zeaiter
Lisa har danset siden 2013, er grundig trænet i flere stilarter og er aktiv i både den kommercielle scene samt undergrunden. Hun har lært fra førende danske dansere & internationale ikoner ved længere danseophold i Korea, træning & undervisning i Frankrig & Vietnam samt gennemført ”The Source” mentorprogram & Hotstepper Dance Education. Udover flere sceneoptræden har Lisa været med i musikvideo for Mohombi, “Stuck On You”, ledet af en af DKs største industry koreografer - Michel Sian. Hun har også været i danseteater residency for at arbejde på stykket “Compassion”, af den verdenskendte koreograf & hip hop pioner Steen Koerner. I den kulturelle undergrund har Lisa været med til nogle af verdens største Hip Hop danse events i Frankrig & Korea samt også været aktiv i battles i DK & Vietnam.

Luka Halberg
Er en etableret og eftertragtet danser & koreograf med unik stil. Han har stor passion for at undervise og har flere års erfaring på efterskoler samt diverse danseskoler i KBH & Århus. Han underviser et øvet commercial-hip hop mix med stærk house indflydelse. Luka har rig konkurrence & performance erfaring med credits som medlem i Champions League Family, Danmark Har Talent finalist, Den Vildeste Danser finalist, Roskilde Festival, Dansk Melodi Grand Prix, Idea Nordic m.fl.

Mai Overgaard
Mai er ambitiøs og alsidig danser med speciale i bl.a. Commercial, Heels & Choreo. Hun har været dedikeret til sin udvikling og har bl.a. modtaget scholarship til dance camp i udlandet samt lært fra førende danske & internationale lærere på både aftentimer, workshops og Hotstepper Dance Education. Hendes talent og hårdt arbejde har sikret hende brancheerfaring med bl.a. adskillige musikvideo & sceneoptræden samt teater & succesfulde undervisningshold. Fra Club Awards til koncert ved Copenhill har Mai artist credits som DJ Aligator, Vinnie, Annella & Zavii samt været i flashmob koreograferet af Jeremy Kenyel fra L.A. for den prisvindende artist Jason Derulo som del af The Last Dance World Tour. Indenfor danseteater har hun også optrådt til Attitudes International Dance Festival med stykket "Compassion" af den verdenskendte koreograf Steen Koerner.

Mathilde Borg Høj
Er Hotstepper Dance Education graduate med stærke færdigheder i både koreografi og freestyle indenfor flere stilarter. Hun har arbejdet med førende koreografer som Steen Koerner i stykket COMPASSION og Michel Sian til Mohombis musikvideo "Stuck on You". Mathilde har rig show erfaring og har bl.a. optrådt i Amager Bio i danseteaterstykket ”HOME”, AUKTION af Tore Munch & WWF i CPH Zoo, Aalborg Zoo og Odense Zoo samt er brand ambassadør for Dansevand. Hun er også uddannet gymnastik instruktør og har baggrund som elitegymnast hvor hun har optrådt og vundet stævner i flere Europæiske lande. Mathilde glæder sig til at dele ud af erfaring, teknik og danseglæde!

Mikaela Mazanett
En passioneret danser, koreograf og kreativ profil med baggrund i flere stilarter – bl.a. Hip Hop, Popping & Locking. Hun har fuldført grundig træning, der har givet hende et alsidigt bevægelsessprog og hun udforsker konstant nye måder at skabe kunstneriske udtryk på, inspireret af både koreografi- & undergrundsdansescenen. Siden hun blev uddannet fra Hotstepper Dance Education, har hun videreudviklet sig indenfor både færdigheder & undervisning samt blevet en del af Real Talent Agency (RTA). Mikaela er aktiv i både den kommercielle & freestyle scenen, hvor hun medvirker i optræden, battles og kreative projekter i Sydsverige og KBH. Hun er desuden også kreativ leder & projektleder for YTUCDANCE – en koreografibaseret dansekonkurrence i Sydsverige, som hun har været med til at opbygge helt fra bunden.

Nanna Sandau
Stærk og passioneret danser med grundig træning i adskillige stilarter og speciale i bl.a. Heels, Choreo & Commercial. Nana er dedikeret til træning & professionel udvikling og har fuldført Hotstepper Dance Education, fitness uddannelse, workshops og timer i DK & udlandet og har gennem årene lært fra førende Danske og internationale dansere & koreografer. Allerede under hendes tid på Hotstepper uddannelsen var hun go-getter med smittende drive for at følge dansedrømmene. Nanna var klart ”one to watch” - hendes talent, shine & hårdt arbejde har ført til erfaring der spænder fra undervisning, conceptvideo & musikvideo til sceneoptræden & teater hvor hun bl.a. har været med i stykket ”Compassion” af den verdeskendte koreograf Steen Koerner.

Rico Coker a.k.a. Griimsen
Profil kommer snart.

Ronja Warring a.k.a. Jaja Steezy
Ronja har markeret sig i undergrunden gennem optræden med sit crew, afholdelse af events og ved at vinde Hip Hop battles i DK, Sverige & Japan – men hun har også 10 års erfaring i branchen med koreografi & sceneoptræden. Hendes primære stilart er Hip Hop, men hun har også et fundament inden for Contemporary & Breaking. Hun har rejst meget i jagten på inspiration & udvikling og tilbragte et år i Japan, hvor hun dedikerede sig fuldt ud til freestyle.
Ronja har vundet Chip Chop battle i Tokyo - Japan, Bounce Back Battle i KBH & Moves ’N’ Grooves i Malmø - Sverige. Udover at bidrage til kulturen gennem community arbejde er hun også co-creator af Hip Hop freestyle gruppen Merged Crew, der arrangerede Blizzard battle og som også koreograferede & optrådte med værket "Mergin’" ved Hip Hop kultur events som Malmö Hip Hop Weekend, Beats & Bounce Battle og Nordic Break League i KBH. Ronja har også deltaget i koreografikonkurrencer, bl.a. sammen med værket "L’ Adam ‘N’ Eve". Ved siden af dansen er hun aspirerende skuespiller.

Sophie Josefina
Sophie er en stærk alsidig danser der har opnået høje færdigheder indenfor mange stilarter. Hun har danset fra en tidlig alder, gennemført danse kurser, trænet i udlandet på studios som BASE & Pineapple i London og er også Hotstepper Dance Education graduate. Hendes unikke talent fik hende optaget i en prestigefuld dance agency og flere lærere valgte hende til hovedroller ved Hotstepper Dance Educations afgangsshow "Home" i 2025. Hendes erfaring spænder fra undervisning & koreografi til optræden & shows for firmaer og ikoniske venues som Tivoli samt musikvideoer for Mohombi og Blak.

Siri Stokolos
En alsidig professionel danser fra Ukraine med stærk teknisk træning. Udover en universitetsgrad i koreografi har hun modtaget professionel koreografi træning i både Kyiv & KBH samt deltaget i dance camps, intensive forløb & workshops med førende koreografer. Siri har alsidig international erfaring med både optræden og koreografi fra blandt andet Frankrig, Danmark, Cypern, Albanien, Azerbaijan og Ukraine. Hendes credits spænder fra artister som Suspekt & Aura Dione til optræden ved Eurovision, M1 Music Awards, Formel 1, tv-programmet "Game of Talents" og filmen "Awakening" samt danser i cirkus i Frankrig og på luksus krydstogtskib.

Thea Jensen
Thea er karismatisk danser grundig trænet i flere stilarter og med speciale i bl.a. Commercial, Heels & Choreo. Hun har lært fra førende danske & internationale lærere, fuldført Hotstepper Dance Education samt modtaget scholarship til danse camp i udlandet. Hendes erfaring spænder fra sceneoptræden & teater til undervisning, conceptvideo & flashmob. Thea har optrådt til Attitudes International Dance Festival med stykket "Compassion" af den verdenskendte koreograf Steen Koerner og danset for den prisvindende artist Jason Derulo i The Last Dance World Tour flashmob i KBH koreograferet af Jeremy Kenyel fra L.A. Hun har også andre credits som danser for brands som Benefit Cosmetics og indenfor teater - bl.a. Eventyrteatret og Kirana project i Det Kongelige Teater.

Twixx
Profil kommer snart.

Xenia Saunte
Er en stærk og alsidig danser med over 15 års danseerfaring. Hun fuldførte Hotstepper Dance Education, og senerehen specialiserede hun sig i Club dansen House. Hun har lært fra ikoner og legender i USA og Europa såsom Sekou, Ejoe, Caleaf, Hiro, Shan S mfl., og har også deltaget ved house dans kurser og intensives i DK, Asien og New York. Xenia har også været medorganisator for danse events og er en del af battle-scenen, hvor hun har vundet 2 house dance battles i DK og Sverige. Hun har også erfaring med musikvideoer, performance og shows i Skandinavien, bl.a. Refugee Days 2024 og "Fri i Sindet" Festival 2024 samt undervisning og koreografi bl.a. til Hotstepper Dance Educations afgangsshow "Home" i 2025.
